Prinsesvøb

Eller rettere sagt prinsessesvøbet er færdigt.....langt om længe.

Jeg er virkelig godt tilfreds med det. Det er blevet tilpas rustikt og garnet er (trods det at det er den billige fra Grønhøj) virkelig lækkert blødt. Og så klarer den fint en tur i tørretumbleren.

Jeg har ændret lidt på opskriften. Da garnet er ret tykt ville svøbet blive kæmpestort, hvis jeg fulgte opskriften slavisk. Derfor stoppede jeg inderborten ved pind 36. Ligeledes ville yderborten også blive temmelig bred og jeg fandt en sød og smal kant kaldet "babytears" i "Knitting on the edge".

Badenymfe

Quiana og jeg nyder en stille stund om aftenen med et dejligt varmt bad.

Hun elsker sin Tommy Tub, hvor hun blot få uger gammel kunne sidde selv og nyde lidt frihed.

Tommy Tubben er genial - intet mindre! Den omslutter baby på en måde, der minder om tiden i livmoderen. Det betyder, at baby bliver beroliget og slapper af.

Om det er tro, der flytter bjerge eller der virkelig er noget om det ved jeg ikke. Men ihvertfald oplever jeg, at Quiana er meget afslappet og meget mere rolig når hun har fået sit aftensbad.

Kiropraktorbesøgene har virkelig betydet alverden. For det første har det afhjulpet de smerter den lille pus havde i nakke/ryg. Det betyder at hun nu endelig tager et par lange lure i løbet af dagen. Og det betyder at mor har fået mere overskud og ser lidt lysere på tilværelsen.

Strikke gør jeg ikke ret meget, men nogle få pinde i løbet af dagen er det blevet til. Og nu mangler jeg blot omkring 100 pinde før jeg endelig kan lukke sidste maske på prinsesvøbet.

Frk. tandløs

Under stor dramatik tabte Fiona den ene af sine to øverste fortænder i morges. De har længe været løse og mange tårer er fældet under tandbørstning, spisning m.v.
I morges kom hun til at bide lidt for hårdt sammen og blodet fossede ud. Lidt senere på morgenen fik Fiona mod til at rokke lidt med tanden og ud smuttede den. Mon ikke tandfeen kommer forbi i nat?

Fiona har emneuge i denne uge. De arbejder med Astrid Lindgren i anledningen af 100-året for hendes fødsel. Fiona arbejder i filteværkstædet (hårdt presset og manipuleret af mor - fyy mor!)
De filter et fælles billede, der skal udsmykke skolen de næste mange år. Fiona nålefilter heste til den store guldmedalje (man er vel en hestepige) og heldigvis synes hun det er sjovt.

Quiana er her indfanget med et af de allerførste smil.
Hun har det efterhånden bedre i sin nakke. Vi har været ved kiropraktor 2 gange og skal derind igen i morgen. For første gang siden hendes første levedøgn er hun begyndt at sove lidt længere end de 15-20 minutter hun ellers har præsteret. Hun tager stadig en lang grådtur om aftenen, hvis vi har haft for meget på programmet i løbet af dagen.

Hvor er de skønne - mine to tøser - og jeg føler mig så uendelig heldig!